Maria: Mit selvbillede er blevet meget bedre nu!

Hvilket udbytte har du fået ud af forløbet?

Jeg har fået endnu mere bevidsthed om mit spisemønster. Jeg spiste hurtigere før. Når jeg sidder med mit måltid nu, så er jeg blevet bedre til at bruge mine sanser mere; dufte og smage på maden og spise langsomt, generelt tænke mere selvkærligt, være mere overbærende overfor mig selv og bare nyde at være i nuet.

Hvad var det vigtigste, du fik ændret i dine tanker eller adfærd?

Jeg har indset, at jeg er den vigtigste person i mit liv. Mit selvbillede er blevet meget bedre nu!

Er der nogle punkter, som du er gået tilbage til ift. indholdet?

Jeg synes der er mange gode punkter, der er spændende at vende tilbage til og fortsætte med at anvende.

Det er spændende at få mere bevidsthed gennem skemaer omkring aktiviteter og kosten, så det f.eks. bliver gjort mere visuelt, hvor meget bevægelse jeg rent faktisk får ind i min hverdag, og jeg kan på den måde op-/nedjustere efter behov.

Det gør virkelig også noget at se det i skemaet, hvad jeg putter i munden, da det jo giver en klarere bevidsthed om, hvor der kan ske forbedringer.

Jeg synes, livsmanuskriptet især er fed, fordi det giver anledning til refleksion. Jeg ser det som en aftale med mig selv, hvordan jeg ønsker/drømmer om, mit liv skal være, når jeg er nået i mål. Det er også noget, jeg fortsat arbejder videre med.

Betyder det noget, at du kan gense undervisningen?

Ja, helt klart! For mig har det betydet, at jeg kunne få glæde af undervisningen, hvis jeg har været forhindret i at være med live. Det har gjort, at jeg ikke har misset nogle af de gode guldkorn, som Anitabett og de øvrige deltagere kom med.

Kan du anbefale andre at være med i et forløb? Hvorfor?

Ja helt klart! Sparring med andre; Det giver fællesskabsfølelse at deltage med andre, der ved, hvad man går igennem. Og hvis man virkelig åbner sindet op for hypnosen og de øvrige deltagere, så bliver det helt magisk!

Hvad forventede du, at du fik ud af det? Fik du opfyldt det?

Jeg forventede, at jeg ville få en ny start på min livsstilsændring – og det fik jeg! Jeg føler jeg har fået en god sparringsgruppe – og det er virkelig fedt!

Hvad har du fået med, som du ikke havde forventet?

Jeg oplevede, at jeg kom dybere ned i sindet, fordi jeg gav mig selv lov til at give slip og tage bedre imod flere af hypnoserne. Jeg er generelt også blevet bedre til at give slip i hverdagen – og det er skønt!

Hvad betød det for dig, at det foregik i en gruppe? Gjorde de en forskel?

Jeg synes, det er fedt at være i et gruppeforløb, fordi det giver gode muligheder for at kunne sparre med hinanden mht. erfaringer og gode råd/ideer/inspiration, blandt andet ift. at dyrke den mere positive vinkel at tænke på.

Det var også fantastisk, at vi delte vores taknemmelighedssætninger i fællesskab (de sætninger, der bliver brugt ifm. hypnose). Jeg mærkede i hvert fald, at jeg især også blev rørt over en af de øvrige deltageres sætninger.

Hvad ville dit helbred ift. livsstil være værd for dig?

Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan leve et sundt og rask liv både fysisk og mentalt. Det kan der ikke sættes et beløb på.

– Maria