“Det var og er et godt forløb. Jeg holder nu ferie også fra min madplan og ugeplan, for det synes jeg, der skal være plads til. Det er klart min intension at starte igen torsdag morgen. På ferien har jeg oplevet, at jeg har en anden tilgang til sukker og sunde madvarer. Vi har spist meget lidt slik – tørrede figner og frugter i stedet for – og sparsomt med sodavand, men kolde øl er et må-gerne. Jeg er stoppet med at spise, når jeg er mæt, og har fokus på skridt og øvrig aktivitet.
“Jeg har jo prøvet forløbet på flere måder, og denne her gang med skemaer har været klart bedst i fortsættelsen af forløbet. Mere fokus på skemaer i gruppen, hvad gør du, hvad spiser du, osv. Så skal vi skrive ned, da vi skal rapportere om det.”
Det kræver noget, som det også gør at holde fast i de nye vaner.
– Marianne